Scroll
De fleste af os kender det pres vi mærker, når vi står overfor en større forsamling og skal tage ordet.
Hvordan får vi kommunikeret vores budskab, så det bliver interessant og meningsfuldt for vores publikum?
Taler jeg for hurtigt, for langsomt, er det tydeligt hvad jeg siger, hvordan er mit kropssprog?
Hvad kan jeg gøre for at skærpe min performance, få mere ”Executive Presence”?
Gennem træning, vejledning og målrettede øvelser får du en række værktøjer til at sikre en klar og tydelig formidling, og optimere din personlige gennemslagskraft.
Stor personlig gennemslagskraft eller ”Executive Presence” er ’x faktoren’ hos succesfulde ledere. Ledere der via deres kommunikation flytter mennesker og opfattelser og derved skaber store præstationer.
Den der kommunikerer mest effektivt - og har den stærkeste personlige gennemslagskraft – vinder!
Mange organisationer overser vigtigheden af, at hjælpe deres ledere til at se deres egne kommunikative udviklingsområder.
Jeg tilbyder professionel træning i at styrke ”Executive Presence”, både gennem holdundervisning og individuelle træningsforløb.
Med Teis fik vi i vores koncernledergruppe løftet vores forståelse for adfærd og kommunikation. Teis brugte energi, indsigt i vores virksomhed og humor til at underholde, provokere og sikre at alle gik hjem klogere på hvordan vi personligt kan gå forrest i vores forandringsrejse. En varm anbefaling!
- Thomas à Porta, CEO Formpipe Software A/S
Teis har en imponerende evne til at opfange de små verbale og nonverbale detaljer, der gør en forskel, når det gælder klar og tydelig kommunikation. Det betyder, at Teis er i stand til at bibringe folk på alle niveauer fornyet inspiration - lige fra nybegynderen til den erfarne taler. Jeg kan kun give Teis min allervarmeste anbefalinger.
- Advokat i et af de store advokathuse
Teis arbejder praksisorienteret og korter teori ned til håndgribelige huskeregler, der gør dem lette for medarbejderne at arbejde med. Teis har fokus på effekt, forankring og forståelse hos kursisten. Og så er Teis dygtig - han begriber situationer lynhurtigt og ser mennesker. Han improviserer når nødvendigt og så er han sjov. Samarbejdet er en fornøjelse hver gang.
- Hanna Donau, Chefkonsulent i HR-Udvikling, Københavns Kommune
I forbindelse med vores tre-årige lederuddannelse har Teis Bayer udviklet og afholdt både workshops, coachingforløb og individuelle sessioner med temaer som spænder over f.eks. "Den vanskelige samtale", "Præsentationsteknik" og "Kropssprog". Alt det arbejde, Teis har leveret hos os, har haft et utroligt højt professionelt niveau og har virket reelt værdiskabende både i forhold til hver enkel deltager på uddannelsen og i forhold til hele vores organisation.
- HR i et af de store advokathuse
Teis’ evne til at ’gå ind i dit univers’ og arbejde ud fra dine forudsætninger har gjort at jeg virkelig føler at jeg har rykket mig som kommunikator og selvtilliden har fået et kæmpe løft. Jeg kan på det varmeste anbefale Teis som kommunikationsrådgiver og sparringspartner
- CEO i et internationalt rederi
Pakhus 4
Kalkbrænderivej 6,1.sal
2100 København Ø.